Introduktion

Formålet med disse sider er at fremlægge en øvelse i navigation. Øvelsen mål er ved brug af en sekstant at finde lokaltid og dermed længdegrad. Teknikken blev (kombineret med et kronometer, som i øvelsen er erstattet af et almindeligt ur) brugt til bestemmelse af længde til søs fra slutningen af 1700-tallet.

Øvelsen har bl.a. til formål at illustrere, hvor kompliceret det er at finde længdegraden sammenlignet med at finde breddegraden.

Desværre er det nok ikke praktisk muligt at lave sammenlignende øvelse med breddegradsobservation, da observation af bredde kræver observationer på ganske bestemte tidspunkter af døgnet (når (ca. midt på dagen) solen eller (om natten) en stjerne står i eksakt nord eller syd). Disse tidspunkter havde man rigeligt med tid til at afvente ombord på et skib på langfart - det tilsvarende er ikke tilfældet i en undervisningssituation. Derfor er kun teorien bag disse metoder beskrevet her.

Emnet

Forløbet her er en øvelse i observation af lokaltid, og dermed længdegrad ved hjælp af måling af en enkelt solhøjde med sekstant. I forhold til de fleste af landmålingsøvelserne på www.geomat.dk kræver det en del teori at forstå og udføre denne øvelse. Det vil derfor forud for øvelsen være nødvendigt at gennemgå de emner, som her er listet på forsiden.

Jeg forestiller mig, at øvelsen bliver konstrueret sådan, at man kan dele en klasse op i flere hold, som fremlægger de enkelte teori-dele for klassen.

Forløbet

Som sagt er det nødvendigt med introduktion af en del begreber før man kan lave øvelsen. Disse er beskrevet i afsnittene Bredde-, længdegrader og andre begreber, Observation af breddegrad - en historisk oversigt, Observation af længdegrad - en historisk oversigt, Sand soltid og middeltid, Længdegrader og tid.

Selve øvelsen kan foregå på et hvilket som helst tidspunkt af dagen - bare solen skinner! Der skal måles min. 5 præcise solhøjder ved hjælp af en sekstant. Målingerne skal yderligere tidtages. Rettelser til målingerne og beregning af resulatet (i første omgang tidsforskellen mellem observationen og Greenwich og derefter længdeforskellen) er beskrevet i øvelsen. Her er teorien bag øvelsen også beskrevet (i sfærisk trigonometri), men den er ikke nødvendig for at udføre øvelsen, hvis man er tilfreds med at sætte tal i en formel og få et resultat.

Jeg forestiller mig, at mange dele af teoriforløbet og de input man skal bruge til øvelsen kan uddelegeres til forskellige grupper.