Bredde-, længdegrader og andre begreber - definition og øvelse.

De almindeligste begreber forklares i

Carl Christian Lous: Styrmands-Kunst eller saa kaldet Skatkammer, indeholdense en tydelig og med mange Exempler oplyst Underviisning om, hvad en Styrmand nødvendigt bør forstaae, til Brug og Øvelse for de Lærende indrettet, 2. udgave (1. kom 1781 eller 1783), Kbh 1787.

på side 140, 141, 142, 143, 144, 145, 146, 147, 148, 149.

Figuren (fig. 40) s. 141 forestiller himmelskuglen set fra Jorden. Afsnittene "Ekkliptika" s. 141, "Rektascensionen" s. 143 og "Ekkliptika-Polerne" og "Polar-Cirkler" s. 144 er ikke vigtige i denne sammenhæng og kan udelades.

Figuren (fig 41) s. 144 beskriver forskellige begreber set fra en observatør på jordens synspunkt (zenith, horisont og meridian). Forklaringen til fig.41 begynder med punktet "Polar-Cirklerne" s. 144. Punkterne "Azimutherne" og "Almikanterner" kan udelades.

Figuren s. 147 (fig. 42) forestiller jordkloden set fra siden. Forklaringen til fig. 42 starter med punktet "Polerne" s. 145.

Øvelse

Forklar (tegn og fortæl) følgende begreber: Poler, Ækvator, deklination, vendekreds, zentih, horisont, meridian, paralleller, breddegrader, længdegrader. Forklar gerne hvilke begreber der er "faste" og hvilke der er "relative" i forhold til observatøren.

Et punkt på jorden kan entydigt bestemmes ud fra dets bredde- og længdeposition. Breddegrader måles i retning nord/syd fra Ækvator mod polerne med værdien 0° på Ækvator og h.h.v. 90° nord på Nordpolen og 90° syd på Sydpolen. Længdegrader måles i retning øst/vest fra en på forhånd bestemt 0-meridian (meridianer er de linier på en globus der går fra pol til pol). I dag er det delt op, så man regner med Greenwich som 0-meridian og derfra h.h.v. til 180° øst og 180° vest.

Evt. øvelse: Find et atlas, et verdenskort eller en globus. Hvilke byer ligger på h.h.v. 022°54'00"S, 043°13'59"W; 037°46'30"N, 122°25'05"W; 035°41'06"N, 139°45'05"Ø. Hvilke positioner har følgende byer: Sydney, Madrid, Los Angeles.