Thomas Bugge (1740-1815)

Thomas Bugge bærer en stor del af æren for gennemførelsen af det store videnskabelige landmålingsprojekt, som Videnskabernes Selskab havde sat i værk i sidste halvdel af 1700-tallet. Helt konkret havde Danmark antageligvis set anderledes ud uden kortlægningen, landboreformerne havde haft andre grundvilkår og ikke mindst havde der ikke været brug for udviklingen af den type matematik og de instrumenter som landmålerne brugte. Ved at se på Thomas Bugge kan vi i dag få et indblik i det lærde Danmark, der danner baggrund for kortlægningsprojektet og den matematik, som hang sammen med datidens samfund.

Opvækst og uddannelse

Thomas Bugge blev født den 12. oktober 1740. Han var søn af Peder Bugge (1700-1763) og Olivia Saur (ca 1720-85). Faderen var kongelig kælderskriver og blev senere proviantforvalter. Familien var oprindelig adelig, men den kunne ikke opfylde de adelige forpligtelser på grund af manglende formue. Thomas Bugge fik privatundervisning af justitsråd H.C. Saxtorph, som senere blev rektor ved Roskilde skole. Bugge blev student i 1756. Han tog filosofikum og teologisk embedseksamen i henholdsvis 1758 og 1759. Dette betød ikke, at han havde tænkt sig en kirkelig karriere. Han havde samtidig med teologien studeret ren og anvendt matematik under professor Christen Hee (1712-1782), og han var medhjælper hos Peder Koefoed (1728-60) i Videnskabernes Selskabs opmåling af Roskilde amt. Desuden fortsatte han efter eksamen med matematikken og fysikken på observatoriet på Rundetårn, hvor han var assistent for etatsråd, professor Christian Horrebow (1718-1776) og dekanus på det kgl. Kommunitet.

Astronom, landmåler og videnskabsmand

I 1761 begyndte Bugges liv som landmåler og astronom at tage form. Der var en Venuspassage i Trondheim, som han af Chr. Horrebow blev sendt op for at observere. Bugges resultater blev samme år publiceret i det franske videnskabsakademis Mémoires. I 1777 blev han professor i astronomi, og han tog på rejse rundt til Tyskland, Holland, Frankrig og England for igen at bringe observatoriet på internationalt niveau. Da han kom hjem blev observatoriet ombygget med nye instrumenter, men helt godt blev observatoriet aldrig. Bugge sørgede desuden for at der blev lavet små observatorier i Norge, Island, Grønland og Trankebar, og han lavede generelt et stort stykke arbejde som astronom.

Som en del af det danske landmålings projekt kom Bugge til at spille en stor rolle. Den 9. februar 1761 indleverede han en traktat til Videnskabernes Selskab om kortvæsnet. I 1762 blev Bugge ansat som geografisk landmåler og udnævntes i 1765 til trigonometrisk observator og chef for landmålingskontoret, hvor han i egenskab af trigonometrisk observator lavede den store triangulation af Sjælland og bestemte polhøjden af en række trigonometriske stationer. Som landmålingskonduktør opmålte han godser og byer på Sjælland. I 1768 blev der lavet en ny plan for den økonomiske landmåling og Bugge blev overlandmåler, hvor han så lavede instruktioner til opmålingen og uddannede landmålere. Efter at Bugge i 1775 blev medlem af Videnskabernes selskab, fik han større indflydelse på opmålingerne. Fra 1780 og frem til hans død stod han for ledelsen af Videnskabernes Selskabs opmåling. I Dansk Biografisk Leksikon står der, at ”Bugges indsats i landmålingen var af overordentlig betydning, og hans virksomhed betød et gennembrud for den økonomiske og geografiske opmåling i Danmark.” Desuden var han fra 1801 og frem sekretær i Videnskabernes Selskab.

Som en kendt videnskabsmand i 1700-tallets København fik Bugge mange forskellige opgaver. I 1774 udregnede han sammen med professor C.C. Lous tabeller efter Eulers formler til Den almindelige Enkekasse, som han blev direktør for i 1782. Han var fra 1765 til 1772 lærer i matematik for arveprins Frederik og blev senere lektor i matematik ved Søetaten og holdt der forelæsninger om matematik og vandbygningskunst. Da der i 1798 blev afholdt en konference om metersystemet i Paris, blev Bugge sendt afsted af den danske regering. I år 1800 udgav han en beskrivelse af rejsen. Fra 1773-83 var Bugge præsident for Det kgl. Landhusholdningsselskab. Han var medlem af brolægningskommissionen og kommissionerne for brand- og havnevæsnet i København, og han var generelt meget benyttet af det offentlige til opgaver, der involverede anvendt matematik og fysik. Tre gange var Bugge rektor for universitet i etårige perioder, og han var desuden medlem af mange udenlandske videnskabsakademier (Petersborg, Pisa, London, Stockholm, Mannheim, Haarlem, Trondheim). Bugges brevsamling er på Det kongelige Bibliotek og fylder flere tusinde manuskriptsider.

Bugge giftede sig i 1771 med Ambrosia Weseltoft (1742-1795), som han fik 8 børn sammen med. Den ene af sønnerne, Thomas Bugge junior, tog landmålingseksamen og arbejdede som landmåler i 23 år og en anden af sønnerne blev astronom.

Mindetalen

Under Københavns bombardement i 1807 brændte en stor del af Bugges bibliotek, der indeholdt omkring 15.000 bind. Han reddede som det første originaltegninger og stukne plader til de danske specialkort med tilhørende journaler og beregninger. Da Bugge døde den 15. januar 1815, var han ikke kun en meget energisk landmåler indenfor Videnskabernes Selskabs opmåling af Danmark, men han var også blevet en god astronom og international videnskabsmand. På den baggrund kunne man forvente en behøring mindetale, men dette skete ikke. Måske var grunden en kontrovers med den på daværende tidspunkt unge og forholdsvis ukendte fysiker H.C. Ørsted (1777-1851). Om Bugges liv og mindetalen, der aldrig blev afholdt, har Einar Andersen i anledning af Bugges 150 års dødsdag lavet et mindeskrift. Heri ses blandt andet B.S. Ingemanns gravsang for Bugge.

Tekstrelevante links:

Dansk astronomi gennem 400 år: http://www.udstillinger.dnlb.dk/astroweb/index.html, se under astronomer - Bugge.
Videnskabernes Selskab: http://www.royalacademy.dk/ 
Rundetårn: http://www.rundetaarn.dk/dansk/observatorium/obshist.htm
Søetaten efter 1655: http://www.sa.dk/ra/brugearkivet/RAsaml/foer1848/landetat/S620.htm

Litteratur:

Poul Heegaard, A.Schneider ”Thomas Bugge” Dansk Biografisk Leksion bind 3, s.59-61, Kbh 1979
Einar Andersen ”Thomas Bugge – et mindeskrift” Kbh 1968.
B.S. Ingemann, "Gravsang for Thomas Bugge", 1815