Gravsang ved Thomas Bugges Jordefærd
 
Du, som udgrandsked Stiernens Vei,
Og speided fiern Kometens Komme,
Hvor er Du nu? - Vi see Dig ei;
Dit Lys er slukt, Din Tid er omme.
 
O! mangengang vist Griflen gled
Af Haanden ham, mens fra det Høie
Et Glimt af evig Salighed
Gienstraaled i det vaade Øie.
Den stiger over Grav og Muld,
Den stræber evig mod det Fierne,
Og som en Cherub andagtsfuld
Den flyer fra Stierne og til Stierne.
Kometen ruller fort sin Gang, 
I Støvet synker dens Opdager;
I Vinternatten, mørk og lang,
Den høie Viisdomsengel klager.
 
O! mangengang vist Sukket steg
Fra Gubbens Barm med hellig Længsel,
Mens Stiernen i det Fierne veg,
Og Aanden rørtes i sit Fængsel.
O! saligst Du, som Fængslet brød,
Og agted største Daad selv ringe!
Dig hæver over Larvens Død
Den store Kiærlighedens Vinge.
Han seer ei meer sin Yndling hist
I Midnatsstunden eensom stande,
At stirre paa Guds Himmel vist,
Og paa dens høie Tryllelande.
 
Nu er det sprængt, nu seer han klart
Hvad giennem dunkle Glar han skimted;
Nu er det Lys ham aabenbart,
Som her i brudte Straaler glimted.
Dig følger Haabet paa Din Vei,
Og Troen med sin Liliestængel,
Paa Jord Dit Minde glemmes ei,
See! hist Dig hilser Lysets Engel:
I lyse Stierneglands de gik
Saa selsomt over Gubbens Isse, 
Han fulgte dem med Grandskerblik,
Og maatte deres Vei afridse.
 
Lyksalig hvo paa Jorden saae
De fierne Glimt med aabent Øie;
Dog Verdens Kundskab skal forgaae,
Men Længslen ei, den evighøie.
"Velkommen! Aand fra Støvets Land!
Velkommen i min Stiernebolig!
Mit Lys Du nu beskue kan;
Længst var Du med dets Glands fortrolig."
B. S. Ingemann

Thomas Bugge, 1740-1815.
B.S. Ingemann, 1789-1862.

[Kilde: Einar Andersen: Thomas Bugge, Et mindeskrift i anledning af 150 årsdagen for hans død 15. januar 1815. Geodætisk Instituts Forlag, København 1968, s.15]