| Du, som udgrandsked Stiernens Vei, Og speided fiern Kometens Komme, Hvor er Du nu? - Vi see Dig ei; Dit Lys er slukt, Din Tid er omme. |
O! mangengang vist Griflen gled
Af Haanden ham, mens fra det Høie Et Glimt af evig Salighed Gienstraaled i det vaade Øie. |
Den stiger over Grav og Muld,
Den stræber evig mod det Fierne, Og som en Cherub andagtsfuld Den flyer fra Stierne og til Stierne. |
| Kometen ruller fort sin Gang, I Støvet synker dens Opdager; I Vinternatten, mørk og lang, Den høie Viisdomsengel klager. |
O! mangengang vist Sukket steg
Fra Gubbens Barm med hellig Længsel, Mens Stiernen i det Fierne veg, Og Aanden rørtes i sit Fængsel. |
O! saligst Du, som Fængslet brød,
Og agted største Daad selv ringe! Dig hæver over Larvens Død Den store Kiærlighedens Vinge. |
| Han seer ei meer sin Yndling hist I Midnatsstunden eensom stande, At stirre paa Guds Himmel vist, Og paa dens høie Tryllelande. |
Nu er det sprængt, nu seer han klart
Hvad giennem dunkle Glar han skimted; Nu er det Lys ham aabenbart, Som her i brudte Straaler glimted. |
Dig følger Haabet paa Din Vei,
Og Troen med sin Liliestængel, Paa Jord Dit Minde glemmes ei, See! hist Dig hilser Lysets Engel: |
| I lyse Stierneglands de gik Saa selsomt over Gubbens Isse, Han fulgte dem med Grandskerblik, Og maatte deres Vei afridse. |
Lyksalig hvo paa Jorden saae De fierne Glimt med aabent Øie; Dog Verdens Kundskab skal forgaae, Men Længslen ei, den evighøie. |
"Velkommen! Aand fra Støvets Land!
Velkommen i min Stiernebolig! Mit Lys Du nu beskue kan; Længst var Du med dets Glands fortrolig." |
| B. S. Ingemann |
Thomas Bugge, 1740-1815.
B.S.
Ingemann, 1789-1862.
[Kilde: Einar Andersen: Thomas Bugge, Et mindeskrift i anledning af 150 årsdagen for hans død 15. januar 1815. Geodætisk Instituts Forlag, København 1968, s.15]