Polarekspeditioner

Download dette dokument i Word-format
Download dette dokument i pdf-format

De polarekspeditioner der fandt sted i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet, var de sidste af de store opdagelsesrejser som måtte finde vej og kortlægge på samme måde og med benyttelse af de samme metoder som i de foregående århundreder. Instrumenter og matematisk indsigt var blevet mere og mere forfinet, men i princippet var metoderne de samme.

Dette ændrede sig med den teknologiske udvikling i 1900-tallet. Radiosignaler, flyvemaskiner, helikoptere og i slutningen af århundredet gps ændrede fundamentalt vilkårene.

Polarekspeditionerne fandt som navnet siger sted i polaregnene, tæt på Nordpolen og Sydpolen.

Ekspeditionerne mod nord kaldes ofte for arktiske ekspeditioner, og området der grænser op til Nordpolen kaldes det arktiske område. Ordet stammer fra græsk αρκτος (arktos), der betyder bjørn. Dermed hentydes der til at stjernebillederne Store Bjørn og Lille Bjørn præger stjernehimlen højt mod nord, og Polarstjernen, der ligger meget tæt ved himmelkuglens nordpol og blev brugt til navigation, er netop en stjerne i Lille Bjørn.

Ekspeditionerne mod syd kaldes for antarktiske ekspeditioner, og området der grænser op til Sydpolen kaldes det antarktiske område. Dette ord knytter sig til arktisk, idet det blot betyder ”det modsatte af arktisk”, altså det der på jordkloden ligger diametralt modsat det arktiske område.

På www.geomat.dk ser vi mere detaljeret på en enkelt arktisk ekspedition, nemlig den såkaldte Første Thuleekspedition, der fandt sted i 1912.