Rettelser til højdemålingen

Indeksfejl

Sekstanten kan have en indbygget fejl, som kaldes indeksfejl. Fejlen skyldes, at spejlene ikke står helt parallelle når indekset står på limbens nulpunkt. Fejlen bør findes umiddelbart før hver måling, da den kan ændre sig med tiden. Fejles findes ved at sigte på noget der er tydeligt og langt væk - f.eks horisonten. Alhidaden forskydes indtil spejlbilledet står oven i det retsete billede. Hvis spejlene stod rigtigt ville indekset stå på 0. Er dette ikke tilfældet kan man aflæse fejlen på skalaen. Denne fejl vil gentage sig ved alle målinger med sekstanten, og man skal derfor huske at korrigere disse for fejlen.

Kimingdaling

Skyldes, at observatøren med sekstanten, befinder sig over havets overflade og man derfor ikke kan regne med, at linjen fra personen til kimingen er vandret. Der korrigeres for dette i en tabel, hvor man skal angive personens højde over havoverfladen. NB! Hvis du bruger kunstig horisont falder denne korrektion bort.

Refraktion
Skyldes at lyset brydes i horisonten. Refraktionen er størst når et himmellegeme er tæt på horisonten og gør, at himmellegemet ses højere på himlen end det i virkeligheden er. Refraktionen skal derfor trækkes fra. Den kan findes ved tabelopslag og afhænger, ud over himmellegemets højde, af luftens temperatur.

Parallakse
Skyldes, at målingen egentligt ikke skulle være foretaget på Jordens overflade men fra Jordens centrum. Solens parallakse er 8'' og skal lægges til den målte vinkel.

Halvdiameter
Det kan ofte være nemmere at måle højden på over eller underkanten af solen. Da det er solens centrums højde vi er interesserede i skal solens halve diameter derfor lægges til eller trækkes fra en sådan måling. Halvdiameteren varierer i løbet af året (pga. jordens varierende afstand til solen). Den er 15'46'' når den er mindst og 16'18'' når den er størst (4. juli).