Download dette dokument i Word-format.

Download dette dokument i pdf-format.

Fra begyndelsen af det 16. århundrede var der to kendte metoder til at bestemme breddegraden på landjorden og på havet. Man kunne enten bestemme polarstjernens zenitdistance (vinklen mellem lodret og polarstjernen) eller man kunne bestemme solens højde over horisonten. Begge metoder krævede et vinkelmålingsinstrument.

De mest brugte vinkelmålingsinstrumenter på dette tidspunkt var kvadranten (se kvadrantens historie) og astrolabiet.

Sø-astrolabiet var det mest benyttede instrument ved navigation på de store opdagelsesrejser i det 15. århundrede. Det har sandsynligvis været brugt af europæiske sømænd til navigation langs kysterne tidligere, men man ved først med sikkerhed, at det har været brugt af portugisiske sømænd til udforskning af den afrikanske vestkyst i det 15. århundrede og at Columbus brugte det til at bestemme breddegraden under sin første rejse vestpå i 1492.

Astrolabiet blev oprindeligt brugt i orienten af astronomer på land siden omkring 150 fvt. Det blev blandt andet brugt til at bestemme solen og stjernernes placering på himlen på et givet tidspunkt. Det astronomiske astrolabium var meget komplekst og kan nærmest sammenlignes med en mekanisk minicomputer.

Fra den arabiske verden kom kendskabet til astrolabiet gennem Nordafrika til Spanien i det 11. århundrede, og fra slutningen af det 12. århundrede kendes en del traktater om astrolabier på latin.

Det astronomiske astrolabium blev forenklet, så det kunne bruges til navigation på havet. Befriet for de komplekse astronomiske indskrifter består sø-astrolabiet af en tung metalring med en gradinddeling. I midten af ringen er fastgjort en viser med et sigtehul i hver ende. Øverst i den tunge metalring er en lille ring som bruges til at holde instrumentet, når et himmellegeme skulle observeres.

Himmellegemet blev observeret gennem de to sigtehuller og dets højde aflæst på gradskalaen. Se også Sø-astrolabium - beskrivelse & virkemåde.

Selv om sø-astrolabiet var det mest brugte navigationsinstrument i det 15. århundrede er der i dag under 100 bevarede eksemplarer. De fleste af de bevarede instrumenter er fundet på skibsvrag, men oftest er instrumenterne i en elendig tilstand. I Danmark findes der kun ét sø-astrolabium, der er lidt specielt, da det er halvcirkelformet. Astrolabiet befinder sig på Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg.

Astrolabier blev brugt op til det 17. århundrede, hvor de som instrumenter blev afløst af oktanter og sekstanter.