Download dette dokument i Word-format.

Download dette dokument i pdf-format.

Kvadranten er et simpelt navigationsinstrument af middelalderlig oprindelse. Navnet kommer fra dets udseende, en metalskive med form som er en kvartcirkel. På metalskivens runde kant er der en skala der er inddelt fra 0° til 90°. I det retvinklede hjørne af metalskiven er ophængt et blylod. På den ene lige kant er der i hver ende monteret en lille plade med et sigtehul. Når kvadranten bruges holdes skiven lodret, og man sigter mod polarstjernen eller solen gennem de to sigtehuller. Blyloddet falder ned over skalaen, hvor man aflæser himmellegemets højde (målt som en sigtevinkel). 

Den første nedskrevne brug af instrumentet stammer fra 1450, men brugen af kvadranten kan i hvert fald føres tilbage til 1200.

På nogle af de ældste portugisiske kvadranter var der i stedet for en gradskala indgraveret navne på de vigtigste havne langs den afrikanske vestkyst. Med et sådan kvadrant kunne man tage sigte til polarstjernen og aflæse hvilken havn, man var kommet til. På denne måde slap sømændene for indviklede beregninger.

Kvadranten havde to væsentlige begrænsninger: På et stormomsust vippende dæk var det svært at holde instrumentet lodret, og det var næsten umuligt at undgå at vinden tog fat i både metalskiven og blyloddet.

På grund af disse mangler blev kvadranten afløst af sø-astrolabiet til bestemmelse af højdemåling af himmellegemer (se Sø-astrolabiets historie).

I Danmark findes der kun én klassisk kvadrant, og dette instrument befinder sig på Nationalmuseet. Læs mere om instrumentbyggeren Georg Hartmann, som er manden bag Nationalmuseets kvadrant.