Thomas Bugge: De første Grunde til den rene eller abstrakte Mathematik. Tredje og sidste Deel. Den oekonomiske og den militaire Landmaaling. Kiøbenhavn 1814.
Download dette dokument i Word-format.

Download dette dokument i pdf-format.

    Efterat i det foregaaende er forklaret, hvorledes man drager Linier paa Marken, og hvorledes samme opmaales, saa kommer man dernæst til de Instrumenter, med hvilke man skal maale Vinkler (§.2). Disse kan inddeles i tvende Slags. Den første Slags aftegner paa Papiret, lagt i en horizontal Flade, Vinklerne imellem Objekterne, saadanne, som Sigtelinien umiddelbar danne dem, uden, at man bekymrer sig om Vinklernes Størrelse i Grader. Disse Instrumenter kunde kaldes Vinkel-Tegnere, og ere fornemligen tvende Maaleborde og Vinkleskiver. Det andet Slags udmaaler Vinklers Størrelse i Grader og mindre Dele efter Størrelsen af Radius (§.20 Geom.), og kan kaldes med det almindelige Navn Vinkel-Maalere, saadanne ere Astrolabier ¹⁾, Bussoler ²⁾ eller Peil-Kompasser, Theodoliter, geographiske Cirkler og Kvadranter. Her skal ikkun forklares Maalebordet, hvilket af alle Instrumenter til special og geographisk Landmaaling er det bekvemmeste og paalideligste. Desuden, naar man har rigtigen lært Brugen af Maalebordet, vil det ikke være vanskeligt at finde sig i Brugen af de andre Instrumenter. …….

    Maalebordet er opfundet af J.Prætorius, og efter ham kaldes det det prætorianske Maalebord, eller det geometriske Bord. Det er allerførst bekiendtgiort og beskrevet af hans Discipel D.Schwenter (Geometria practica nova & aucta,Tract.III pag.1-8). Bordets første Indretning var meget enkelt og usammensat, men tillige meget ufuldkomment og ubekvemt. Man begyndte først at anbringe Kuglen under Stativet, hvorved det kan stilles Horizontalt uden at ophøie eller nedtrykke Fødderne. J.Marinoni var den første, som ved en meget sindrig Indretning gav Maalebordet alle de Bevægelser, som dets fuldkomne Brug udfordrer, 1) at det kan stilles horizontalt, 2) at det kan vendes rundt omkring ved en Cirkular-Bevægelse, 3) at det, uden at flytte Stativet, kan skydes frenad og tilbage, samt til høire og venstre Side, hvilke Bevægelser ere fornødne for at bringe Linien paa Bordet rigtigen over Grundlinien paa Marken …….

__________________________________________________________________________

1. Astrolabium: Vinkelmåler. Består af en gradinddelt cirkel på hvis midte der står en diopterlineal med nonius i begge ender.
2. Boussolen: Vinkelmåler der består af en magnetnål og en gradinddelt metalskive.