Thomas Bugge: De første Grunde til den rene eller abstrakte Mathematik. Tredje og sidste Deel. Den oekonomiske og den militaire Landmaaling. Kiøbenhavn 1814.
Download dette dokument i Word-format.

Download dette dokument i pdf-format.

§.114.

Tab. 27

Fig. 93.

Pantographet har følgende indretning. AB og BC ere tvende Linealer af Træe. Enderne ere belagte med Messingstykkerne e f B og h g B, hvilke Hiørner og ere bevægelige omkring en Gænge eller Skarniere B. Paa den anden Ende af disse Linealer, hvis Længde er 23 Tommer, ere fæstede Messingstykkerne cba og dik; igiennem Hullet a gaar Stiften aG, hvilken skrues fast i Bordet, og omkring hvilken Pantographet ved Reduktionen bevæger sig; igiennem Hullet k gaaer Stiften Kk, hvilken skal følge Originalen KLMN. DF og DE ere tvende andre Linealer, hvilke forenes ved Messingstykkerne t s D og x y D, og disse ere bevægelige omkring Stiften Dκ, hvilken skal bestemme Punkterne paa Kopien κλμν . Paa alle fire Linealer AB, BC, DF og DE ere i Midten indlagte Messing-Plader, hvilke ere inddeelte i Decimal-Tommer og Linier. Paa AB begynder Delingen fra a og gaaer op ad mod B, paa DF begynder Delingen fra s og gaaer op ad mod F; paa BC begynder Delingen fra B og gaaer ned ad imod C; paa DE begynder Delingen fra E og gaaer ned ad imod D. Alle disse Linealer kan skydes frem og tilbage i Hylserne¹⁾ lmn, lr, qop, og ou, og kan klemmes til Linealerne ved Skruer. I Aabningerne af disse Hylser ere anbragte Nonier eller Verniers²⁾ Inddelinger, ved hvilke Linien deles udi ti Parter og Tommen i hundrede Parter (§.113). Under Giængen eller Bevægelses Punktet ved B er anbragt et Messing - Knæe BH med en Rulle H, saa at HB er lige saa høi som den faste Stift aG, hvorpaa hele Pantographet hviler.

Theorien af Instrumentet udfordrer, at aDk, alB og Bok skal være rette Linier. Til den Ende kan Stykkerne acb og dik flyttes noget frem og tilbage, samt op og ned, og derefter fæstes med sine Skruer, naar ommeldte Punkter a, D og k have den rigtige Stilling. Fremdeles udfordres , at ) alD er ligedannet med ) aBk, og at al : aB = aD:ak = lD:Bk, og at alle disse Linier skal have samme Forhold som Kopiens Maalestok til Originalens Maalestok, f.ex. = 1:3; der af følger da, at naar Stiften kK paa Originalen gaaer igiennem Linien KL, saa afkopierer Stiften Dκ Linien κλ saaledes at κλ : KL = 1:3, og Kopien κλμν ³⁾ er 1/3 af Originalen KLMN i hensigt til Maalestokkene eller Sidernes Størrelse, men ej i henseende til deres Overflader eller Kvadrat-Indhold.

Noter:
1) Hylse: Hylster el. kappe, der omslutter enden af en tap eller en bolt.
2) Nonier eller Vernier: En lille målestok som kan glide hen langs hovedmålestokken. Derved forstørres en enhed på hovedmålestokken op til 10 enheder på nonius.
3) Der står egentlig κμγν; denne åbenlyse fejl (se fig. 93) er her rettet [Afskrivers bem.]