Pierre Louis Moreau Maupertuis (1698-1759)

Maupertuis blev født 28 september 1698 i Saint Malo i Frankrig.
Efter at have gået i private skoler kom han som 16 årig til Paris hvor han først studerede filosofi, musik og til sidst matematik. I 1718 kom han ind i den franske hær hvor han blev kaptajn. Efter 4 år kvittede han hæren og vendte tilbage til matematikstudierne.
I 1728 besøgte han i 4 måneder London, hvor han blev valgt som medlem af Royal Society. Denne rejse fik stor betydning, idet han her stiftede bekendtskab med Newtons matematik, specielt teorien om at jorden var fladtrykt ved polerne.
Han blev i 1731 medlem af det Franske Videnskabsakademi og i 1741 medlem af Academie Francaise, hvor han blev en af de nu 40 udødelige forfattere, videnskabsmænd og politikere.
Han er mest kendt for at lede ekspeditionen til Torneådalen i 1736-1737, hvor man målte længden af en breddegrad. Ved at vise at længden af en breddegrad ved polarcirklen var længere end en breddegrad ved ækvator bekræftede man Newtons teori om at jorden er fladtrykt ved polerne. Denne bedrift gjorde Maupertuis berømt og Voltaire kaldte ham "grand aplatisseur".
I 1745 tog han imod et tilbud fra Frederik den Store om at komme til Akademiet for videnskab i Berlin. Han var præsident for Akademiet i årene fra 1746 til 1753. Den 8 oktober 1745 blev han gift med Elenore Catherine von Borck .
Maupertuis døde den 27 juli 1759 i Basel, under et besøg hos matematikeren Johann Bernoulli.

Maupertuis sad model til billedet til venstre i 1739. Han var da på toppen af sin videnskabelige kariere. Billedet er i høj grad selviscenesat. Maupertuis ser tillidsfuldt og en smule åndsfraværende ud på tilskueren, det giver et indtryk af en eventyrer, en  åndfuld handlingens mand. Man ser ham i pelshue, en kåbe af rensdyrskind og med et kostbart forgyldt bælte. Med højre hånd peger han ind mod et landskab med tilfrosne floder og stejle bjerge og med venstre hånd presser han nordpolen nedad på en globus. Alt dette skal få tilskueren til at opfatte Maupertuis som den ansvarlige for ekspeditionen til Polarcirklen og for at have fundet sandheden om jordens fladtrykte form.

Maupertuis var en typisk fransk videnskabsmand i 1700-tallets oplysningstid. Han deltog i mange former for socialt liv, såvel på cafeer og i saloner som i videnskabelige og litterære akademier og selv i det kongelige hof havde han sin gang. Han lagde stor vægt på at skabe sig et ry som både videnskabsmand og som litterat.

Udover matematik beskæftigede Maupertuis sig med biologi og fysik. I biologi lavede han pionerarbejde indenfor genetikken og i fysik formulerede han princippet om den mindste virkning , som er et forsøg på at finde et generelt princip som kunne sammenfatte universets love:
"I alle ændringer som finder sted i universet er summen af produktet af legemets masse multipliceret med den afstand det bevæges og den hastighed hvormed det bevæger sig, den mindst mulige"
Formulering af princippet er dunkel, han definerede den mindste virkning som mvs , hvor m = masse, v = hastighed og s = afstand. Formuleringen havde også en metafysisk klang idet han kombinerede sit princip med et bevis for guds eksistens. Dette medførte at Voltaire lavede en offentlig smædekampange i " Diatribe du docteur Akakia, Medecin du pape".

Rejsen til Torneådalen har Maupertuis beskrevet i La figure de la terre, 1738. Bogen indeholder både en rejsedagbog og en udførlig optegning af de opmålinger man foretog og beregninger .
Den første del af bogen er oversat til svensk af Outhier: "Journal från en resa i Norden år 1736-1737: en fransk gradmätningsexpedition i Tornedalen 1736-1737".
Princippet om den mindste virkning blev publiceret i Essai de cosmologie i 1750.