Triangulering
med en teodolit (øvelse på
Steno Museet)
Download
i Wordformat
Download
i pdf-format
Hjælpemidler:
Teodolit,
stadie, kompas, landmålerstokke,
markeringspløkke og målebånd.
Tekster:
Beskrivelse
af teodolit
Formålet
med øvelsen er at illustrere, hvordan man
kan foretage en opmåling et sted, hvor der
kan findes et antal målepunkter, hvorfra
man kan se til de fleste af de andre
punkter.
Tegningen
nedenfor viser et eksempel på en
opstilling, hvor der måles med henblik på
at få placeret nogle bygninger i universitetsparken korrekt på et kort.
-
Vælg selv et tilsvarende område i universitetsparken.
-
Vælg 4 punkter, som er anbragt et stykke ude fra hjørnet af bygningerne, så det er
muligt at se så mange som muligt af de
andre punkter.
Mål med målebånd, hvor langt ude fra
bygningerne stokkene anbringes.
-
Stil teodolitten lodret over punkt
1 (sæt f.eks. en markeringspløk i
stedet for landmålerstokken). Brug
lodsnor.
Sigt
fra punkt 1 til punkt 2 med teodolitten. Fastlås gradskalaen og noter tallet.
Sigt til punkt 3 og til punkt 4 og aflæs
gradtallene på gradskalaen.
NB: Notér omhyggeligt alle målinger med
angivelse af
hvorfra og hvortil der er målt.
Der bliver mange målinger at holde styr på
til sidst.
-
Flyt teodolitten til punkt 2.
Sigt fra punkt 2 til punkt 3 med
teodolitten.
Fastlås gradskalaen og noter tallet.
Sigt til punkt 4 og til punkt 1 og aflæs
gradtallene på gradskalaen.
-
Flyt teodolitten til punkt 3 og punkt 4 og
sigt til de andre punkter. Aflæs
gradtallene.
NB:
Der kan være små afvigelser på de målte
vinkler. F.eks. kan er det ikke sikkert, at vinkelsummen i
trekant "234" bliver 180o. Afvigelsen
fordeles på de målte vinkler, så de største
får mest og de mindste mindst.
-
Mål afstanden mellem punkt 3 og punkt 4
med målebånd (eller evt. med elektronisk
afstandsmåler).
-
Beregn
vha. trigonometri længden af siderne i
trekant ”134” og derefter i trekant ”123”. Nu
kendes alle de relevante vinkler og sider.
Vælg en målestok, der gør det muligt for
alle punkterne til at være på et
A3-papir.
Tegn
punkterne 3 og 4 (de to punkter hvis
afstand er målt) ind på papiret.
Afsæt
sigtelinjerne og længder mod 1, 2 og 4
fra punkt 3 ved hjælp af de målte
vinkler.
Afsæt
sigtelinjerne og længder mod 1,2 og 3 fra
punkt 4 ved hjælp af de målte vinkler.
Hvis
man indlægger et koordinatsystem med
x-aksen langs linjestykket ”12” med
begyndelsespunkt i ”1”,
så kan man også beregne koordinaterne
til de andre punkter før de afsættes på
papiret.
-
Ud fra punkterne 1, 2, 3 og 4 kan
ydermurene på bygningerne indtegnes.
-
Sammenligning med et kort over stedet.
|